Trænger dit soveværelse til at blive indrettet på en anden måde? I denne artikel tilbyder vi nogle råd om, hvilke ting du bør overveje, når du går i gang med indretning af soveværelset.

Læs med her hvis det har interesse for dig.

En ny indretning af soveværelset kræver blide farver

Mennesker er meget visuelle væsener, og det er netop derfor, at boligindretning betyder så meget for vores generelle livskvalitet. Hvis vi ikke føler os glade og tilfredse i vores hjem, har vi svært ved at slappe ordentligt af i det og lade op til næste dag.

Men et vigtigt element af boligindretningen, som mange mennesker desværre glemmer, er de farver, som vi omgiver os med. I stille zoner i vores hjem, som for eksempel soveværelset, har vi brug for at hive de bløde farver frem, som virker afslappende for vores sind. Det vil sige, at det ikke lige er dét værelse, hvor du skal male dine vægge skriggule.

Og hvad er en ‘blød’ farve? Hvis du googler det, kan du se en række eksempler, men i bund og grund handler det om, hvordan farven får dig til føle indeni. Her handler det om at mærke godt efter indeni, når man kigger på farven, og spørge sig selv ‘Gør denne farve mig mere afslappet, eller giver den mig energi?’.

En afslappende farve i soveværelset kan hjælpe dig med at falde til ro om aftenen og dermed forbedre din søvnkvalitet. Og det er derfor ikke en ting, der må undervurderes.

soveværelse

Tænk på smarte opbevaringsløsninger

Ligesom de fleste andre danskere opbevarer du med garanti en hel del inde på dit soveværelse. I Danmark har vi trods alt meget skiftende vejr og får lov til at opleve sæsoner, som er meget forskellige fra hinanden. Og det kræver, at vi også har en meget bred garderobe, så vi kan klæde os ordentligt på til vejret.

Prøv at overveje hvilke smarte opbevaringsløsninger du kan benytte dig af, når det kommer til din garderobe – og andre ting som du har opbevaret i soveværelset. Mange danskere har for eksempel nydt succes med at pakke deres vintertøj ned i rullekasser, som de propper under sengen, når de ikke her brug for det.

Disse rullekasser kan fungere som et midlertidigt opbevaringssted, hvor du lægger det tøj ned, som ikke er relevant for sæsonen. På den måde behøver du ikke at kigge på det, hver gang du åbner skabet om morgenen.

Drop fjernsynet

Det er fristende for mange, men det er nu engang en meget dum idé at putte et fjernsyn ind i soveværelset. Et soveværelse bør ikke bruges til meget mere end at sove i, og netop fordi rummet mest af alt skal bruges til afslapning, er det en ubeskrivelig dum idé at hive et fjernsyn med ind på værelset.

Når fjernsynet er der er det jo meget fristende lige at tænde for det, før vi falder i seng om aftenen, hvilket er noget af det værste du kan gøre for din søvnkvalitet. Så sørg for at strege fjernsynet over, når du laver din liste af ideer over den nye indretning af soveværelset.