Hække kan være et rigtig fint bidrag til haven uanset hvilken størrelse den har. Hække er utrolig alsidige og kan formes lige på den måde, man ønsker det; de kan for eksempel omkranse haven eller dele den op, hvilket giver havens overordnede et elegant og helstøbt look. En af de helt store klassikere inden for hække er bøgehække, der pynter mange private danske hjem, men også offentlige parker. Der er dog mange faktorer man skal være opmærksom på inden man giver sig i kast med at plante bøgehække – læs med her for at blive klogere på emnet! 

Et bestemt tidsrum for plantning 

Ligesom så meget andet der vedrører plantning, kræver plantning af bøgehæk også at man foretager sig lidt research inden man køber de rette skud. For at få forskud på sine hække, skal man plante bøgehækkene i tidsrummet fra oktober til maj måned. I tråd med plantningen af mange andre hække, anbefales det at man ikke planter midt om sommeren, hvis det er varmt og tørt eller om vinteren, når der er frost. Derefter kræver det masser af tålmodighed og snilde for at få hækkene til at vokse på den rette måde – man skal blandt andet tage vanddræning og omplantning i betragtning, hvis man gerne vil have succes med at plante hække. 

Vær opmærksom på mange faktorer 

Der er mange forskellige faktorer man skal være opmærksom på, når man planter lige netop bøgehække. Blandt andet skal man vide at planten ikke tåler meget træk og har derfor kun det overnævnte relative smalle tidsrum, hvor man kan plante for at det bliver en vellykket og flot hæk. Derudover kræver det også at man har meget grønne fingre, da man skal ud at luge ud for græs og ukrudt indtil bøgehækken er nået at blive så stor at den selv kan sørge for at ”skygge” det væk. Man kan også meget let komme til at overvande en bøgehæk før den overhovedet når at blive stor nok, hvilket selvfølgelig også er et spild af tid og kræfter. Man skal i stedet huske på ikke at vande hækken før den er vækst, da hækken slet ikke har brug for særlig meget vand til at starte med. 

Nyd et flot resultat 

Når man har fulgt disse instrukser om plantningen af bøgehække til punkt og prikke vil man efter et par år med nøje vedligeholdelse og ikke mindst meget tålmodighed kunne nyde godt af synet af en meget flot bøgehæk. Hvis man har plantet flere bøgehække i streg – hvilket også kan anbefales så man ikke behøver at plante mange forskudt over tid – vil man kunne nyde et meget flot resultat. Om efteråret og vinteren vil bøgehækkenes blade blive forvandlet til en smuk gyldenbrun farve. En lang række af bøgehække vil pynte og omkranse haven på en elegant måde, som derudover både har praktiske og æstetiske funktioner. Bøgehækkene kan nemlig vokse sig så høje at de kan sikre dig og din familie noget fortjent privatliv, hvilket især kan være en hjælp hvis jeres hus vender direkte ud mod gaden.