Flytter du i ny bolig, er badeværelset som regel et af de første rum, der står for skud i renoveringsfasen. Det gælder især, hvis du ikke kan leve med de gamle brune fliser, det klodsede badekar og det trænge bruserum. Badeværelset bør være et sted, hvor du kan få et tiltrængt frirum, og som samtidig opfylder en række praktiske behov i hverdagen. Måske har du brug for at få integreret en vaskesøjle, isat et vindue eller indlagt gulvvarme.  
Det er fristende at gå i gang med projekt badeværelse på egen hånd, men er du ude i en totalrenovering, kommer du ikke udenom at kontakte en autoriseret VVS’er, da der er strenge krav til, hvad du selv må lave.  


Sådan kan den lokale VVS’er hjælpe dig 


Har du f.eks. bosat dig i Odense SØ eller omegn, kan du finde din lokale VVS’er på https://www.ovesenvvs.dk/. Ovesen er en autoriseret VVS-installatør, der udfører VVS-arbejde i hele det fynske område. De har bl.a. specialiseret sig i badeværelsesløsninger inden for et bredt felt. Den klare fordel ved at kontakte en VVS’er tidligt i forløbet er, at du kan få et godt og professionelt indspark til det konkrete design og nye produktserier – alene inden for brusesæt lanceres der løbende en række spændende designvalg, såsom de mere digitale løsninger, der hjælper med at spare vand. Så hvorfor kun gå efter det traditionelle, hvis du alligevel skal i gang med en større ombygning? 
En autoriseret VVS’er kan også give dig et godt bud på, hvor du bedst kan sætte ind med gør det selv-arbejdet. Det kan være alt fra at fjerne de gamle fliser og elementer til selv at gå i gang med malerpenslen. Planlægger du at klare det meste selv, så sæt dig godt ind i reglerne, så dine fejl ikke skal udbedres af håndværkere senere hen i forløbet. 

Hvad må du selv lave på badeværelset? 


Den gyldne regel er, at du ikke må lave nogen former for ændringer i de faste installationer. Ønsker du at udskifte et eksisterende brusearmatur eller den nuværende vandhane, er det som regel tilladt, dog kun hvis der er monteret afspærringsventiler ved blandingsbatteriets rørender. Det gælder også ved montering af vaskemaskine og tørretumbler – er installationerne forberedt til vaskesøjlen, må du gerne selv montere dine maskiner. Din VVS’er skal dog altid kontaktes, hvis du får brug for at lave nye installationer, samt hvis du skal arbejde med de faste dele af VVS-installationerne.  
Har du selv foretaget ulovlige installationer, kan det blive en dyr fornøjelse, hvis der opstår problemer, og dit forsikringsselskab skal vurdere omfanget af skaderne. Det betaler sig derfor at sætte sig ind i reglerne på området allerede fra dag 1. Er du i tvivl om processen, kan du altid bruge din lokale VVS’er som rådgiver.  

En professionel VVS’er kan som regel udføre de forskellige arbejdsopgaver på badeværelset endnu hurtigere end dig selv, så selvom det er en dyrere løsning, giver det dig måske også mere overskud i det lange løb – og tid til at fokusere på de sjove ting i renoveringsfasen, såsom indretning.